Sartor Ride- og Hestecenter Sartor Ride- og Hestecenter

Sartors Battle of Hastings KNN 197

Battle Lørdag den 19. september 2010 blev Battle kåret.
Det betyder at han fra sæsonen 2011 igen kan modtage hopper til bedækning.
Battle aflagde en fin ridetest trods han som ung har været meget skadet.


                          --------------ooo------------------


Lemvig d. 2/10 2010
Undertegnede har haft hingsten "Battle" i træning, med henblik på matrialeprøve.
Hingsten har arbejdet villigt under hele forløbet, og har ikke vist problemer ifh. til skaden på hans bagben.
Hingsten viser gode dressuregenskaber, og særdeles gode springegenskaber.

MVH
Exam. berider
Bjarne Mark Jensen
Battle of Hastings til materialprøve 2010

Materialprøve 2010 Vilhelmsborg:

Battle materialprøve Vilhelmsborg 2010Battle materialprøve Vilhelmsborg 2010Battle materialprøve Vilhelmsborg 2010

6 billeder fra d. 20/9 2008:

 

 
NYT:

Sartors Battle of Hastings. Bedste renavlshingst 2008

Ubegrænset avlsgodkendelse for 2008
Battle fik en ny avlsgodkendelse for 2008 ved knabstrupperskuet på Vilhelmsborg aug. 2007.
 
Da Battle er hvidfødt vil han med stor sansynlighed give pletter på sit afkom, Battle har i modsætning til en del andre hvidfødte hingste plettede eller hvidfødte forældre langt tilbage, dette vil med stor sansynlighed betyde, til Battle vil give en masse farve videre.

Nr. 5 klik   (ny 15/2 2008)
Nr. 6 klik  
(ny 15/2 2008)

 

Så er Battle blevet tilredet. Han har været sød og rar under hele forløbet.
En renavlshingst med stort potientale.

 

 

Så kom endelig dagen, hvor Sartors Battle of Hastings skulle fremstilles for første gang. KNN tildelte ham ubegrænset bedækningstilladelse for 2007 i sporttype kategorien og præmierede ham med FLØJPLADS. Han er beviset på, at en 100% renavlet Knabstrupper ikke nødvendigvis behøver at ligne en tungere klassisk hest, men til trods herfor fik han også en 2den plads i den klassiske type kategori. Vores selektive avlsarbejde har med Battle båret frugt. Han er ædel og elegant med super bevægelser alt arvet fra faderen Figaro af Hallundbæk. Herudover tror vi som sagt, at han er LPLP/PATNPATN. Da han endnu er ung vil han kun blive anvendt i 2007 til et begrænset antal hopper. Efter de første 10 bookinger i 2007 vil kun hopper med fuld stamtavle accepteres til ham.

Historien om Sartors Battle of Hastings, klik og læs videre...
 

Baunehøj 2006    
   

 

Battle of Hastings, hingsteplag født 10.03.04. 100% renavl i 3die generation.Formentlig homozygot type 1 (LPLP/PATNPATN), og dermed sandsynligvis den eneste af sin type i Danmark.
 
F: Figaro af Hallundbæk KNN 147 DK Knab.
M: Havens Finetti KNN 2101 DK Knab.
MF: Fintel KNN 125 DK Knab. 
MMF Conetti Lynghøj KNN118 DK Knab.
 
Det ultimative i Knabstrupper avl ud af de allerbedste Knabstrupper hingstelinier. Det kan vanskeligt blive bedre for den seriøse rytter/avler. Han har super super bevægelser, er extremt venlig og samarbejdsvillig, har ingen uvaner eller handelsfejl, har selvfølgelig ikke det Grå Gen, og han har i det hele taget arvet alt det bedste fra Knabstrupperen. Med hans genotype (homozygot type 1) vil han formentlig producere helplettet afkom hver gang på ensfarvede hopper. Han er resultat af seriøs, gennemtænkt og vel gennemført Knabstrupper avl.

 

Historien om Battle.

Mange vil sikkert undre sig over, til Battle ikke pt er større end han er, men der er en forklaring på alt. Den følger her.

Dagen efter Battle blev født, fandt vi ham liggende livløs i boksen, vi regnede faktisk med han var død. Årsagen var, at hoppen var blevet stresset af at have andre så tæt på efter folingen, og til hun natten igennem havde stået og banket med det ene forben på Battle, for at få ham op, og komme med væk. Små føl rejser sig ikke særlig hurtig det første døgn eller 2, derfor havde hoppen haft lejlighed til, at stå og banke på den natten igennem. Som sagt, troede vi han var død, men hvor blev glæden stor, da vores datter Marianne pludselig råbte, mor han bevæger sig. Vi fik hurtig tilkaldt dyrlægen, han fik en masse smertestillende og noget penicillin, han var jo efterhånden slemt tilredt efter en nat med bank af et forben.
Nå men Battle blev skilt fra hoppen, levede i boksen ved siden af, blev lukket ind til hoppen for at drikke, men han fik kun ca. et minut, så syntes hun det var nok, derfor måtte vi give ham noget modermælkserstatning ved siden af, ligesom han meget hurtigt lærte at spise fuldfoderet, som de store spiste. Battle ville simpelthen overleve.
Glæden var stor da de omsider kunne lukkes sammen på folden, så ville han da få lært lidt af hestemanererne, for i vinterens løb havde han jo fået lov til, at løbe rundt i staldene hver gang jeg fodrede, hvilket han syntes var evig sjov.
Vinteren kommer og Battle er ikke af de store, da et føl der har levet af modermælkserstatning ikke trives på samme måde som føl der går sammen med hoppen. Da foråret igen kommer, trænger han virkelig til, at blive lukket ud sammen med andre hingsteplage, og det gør vi så. Endnu engang er uheldet ude. Kort efter de er lukket på sommergræs, kommer der en fremmed hest løbende til vores fold, de løber og enden af de hele er, til i nattens løb, hvor Battle jo er natteblind, kommer igennem 6 rækker indhegning, springer lige ned i en plov, og spidder sig selv på det højre inderlår, kommer videre, og falder over en harve der også ligger ved indhegningen, her finder vi ham liggende med den ene harvespids i det højre forben.. Et uhyggeligt syn, blod over det hele, dyrlægen bliver tilkaldt for at aflive ham, da dette så helt håbløs ud, men Torben er vaks, og spørger om nogle sener er revet over, dertil, svarer dyrlægen, nej. Så må vi med smertestillende prøve at have ham op at stå. Det lykkes, og vi får hentet trailer, får ham læsset og med dyrlæge eskorte kørt til Ansager Dyrehospital. Hvor han straks kommer på operationsbordet. Det ser ud til at gå godt, men kun fremtiden kan vise, om Battle har klaret det.
Denne sommer er han så radmager, da en hest der er syg ikke spiser, så han lignede mildt talt et skellet. En hest der bliver sultet vokser ikke. Vi får ham hjem efter 2½ måned og nu begynder det at gå fremad, han spiser og trives, men han skal jo først have alt sit underskud opfyldt, før der er energi til at vokse af, derfor er Battle i dag ikke så stor, men han vokser meget nu, så når han er 4- 5 år vil han være en pæn stor hest. 163-165 cm. Til Battle er lille betyder ikke, til han ikke vil avle stort, alle hans fædre er pænt store, også hans helsøskende er store. Men her har du forklaringen på, hvorfor Battle ikke er blevet større endnu.